Alkoholmisbrug når alkohol begynder at styre hverdagen

Alkohol fylder meget i dansk kultur. Vi drikker til fester, højtider og sociale arrangementer, og for mange fungerer det uden problemer. Men for nogle glider forbruget langsomt over i et alkoholmisbrug, hvor alkoholen ikke længere er noget, man vælger til, men noget man har svært ved at vælge fra.

Grænsen er sjældent skarp. Mange oplever en glidende overgang fra hyggedrikkeri til et mønster, hvor alkohol bliver en løsning på uro, ensomhed, stress eller smerte. Samtidig kan skam og benægtelse gøre det svært at erkende problemet både for den, der drikker, og for de pårørende.

Denne artikel giver et overblik over, hvad alkoholrelaterede problemer er, hvilke tegn man skal være opmærksom på, og hvordan professionel hjælp kan gøre en afgørende forskel.

Hvad kendetegner et alkoholmisbrug?

Et alkoholmisbrug handler ikke kun om, hvor meget der bliver drukket, men også om hvilken rolle alkoholen spiller i livet. Man kan spørge: Hvem bestemmer mennesket eller flasken?

Et problematisk forhold til alkohol viser sig ofte ved, at:

– alkohol fylder mere og mere i tanker og hverdag
– drikkeriet fortsætter, selvom det skaber konflikter, sygdom eller problemer på arbejde
– der skal mere alkohol til for at opnå samme virkning som før
– forsøg på at skære ned eller stoppe ikke lykkes
– der opstår abstinenser som rysten, uro, svedeture eller angst, når man ikke drikker

Alkoholafhængighed udvikler sig typisk gradvist. Mange starter med at drikke for at dæmpe følelser eller slukke hjernen efter en svær dag. På kort sigt kan det føles som en løsning. På længere sigt skaber det flere problemer, fordi kroppen og hjernen vænner sig til alkoholen og kræver mere.

Et vedvarende højt alkoholforbrug påvirker både fysisk og psykisk helbred. Blandt de mest almindelige konsekvenser er:

– leverskader, forhøjet blodtryk og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
– søvnforstyrrelser, nedsat immunforsvar og træthed
– angst, depression, hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
– konflikter i parforhold og familie, brudte relationer og social isolation

Alkoholproblemer rammer derfor sjældent kun den, der drikker. Familie, børn, partner, venner og kolleger bliver ofte dybt berørt både følelsesmæssigt og praktisk.

Hvorfor udvikler nogle alkoholmisbrug og andre ikke?

Mange undrer sig over, hvorfor nogle udvikler alkoholproblemer, mens andre kan drikke uden at miste kontrollen. Der findes ikke ét enkelt svar. Alkoholafhængighed opstår typisk i et samspil mellem flere faktorer.

Ofte spiller disse forhold en rolle:

– arvelighed og sårbarhed i familien
– psykiske belastninger som angst, depression eller traumer
– opvækst i hjem med misbrug eller utryghed
– højt stressniveau, arbejdspres eller langvarig belastning
– ensomhed, lavt selvværd og følelse af ikke at slå til

I starten kan alkohol føles som en hjælp. Et glas vin eller to kan give ro, dæmpe tankemylder eller give mod til at være social. Problemet opstår, når alkoholen bliver den primære eller eneste strategi til at håndtere svære følelser.

Man kan sammenligne det med at lægge et tæppe over en brandalarm. Lyden forsvinder kortvarigt, men årsagen til alarmen bliver ikke løst. På samme måde dæmper alkohol ofte symptomerne uro, sorg, stress uden at tage fat i det, der ligger bag.

Derfor handler effektiv behandling ikke kun om at stoppe med at drikke. Den handler også om at forstå, hvad alkoholen har hjulpet med, og finde nye, sundere måder at leve og håndtere følelser og problemer på.

Vejen ud: professionel hjælp, trygge rammer og støtte til pårørende

Mange forsøger længe at løse alkoholproblemer alene. Nogle lover sig selv at tage en pause, kun drikke i weekenden eller holde sig til et bestemt antal genstande. For personer med egentlig afhængighed ender disse forsøg ofte med brudte aftaler og ny skamfølelse.

Her kan professionel behandling gøre en stor forskel. Et struktureret forløb kan blandt andet tilbyde:

– medicinsk sikker afrusning, så kroppen kommer roligt ud af alkoholen
– individuelle samtaler og gruppeterapi, hvor årsagerne til drikkeriet bliver belyst
– undervisning i afhængighed, hjernens reaktion på alkohol og tilbagefaldsforebyggelse
– træning i nye strategier til at håndtere stress, konflikter og svære følelser uden alkohol
– støtte til at genopbygge relationer, arbejdsliv og selvværd

For mange giver et døgnbehandlingsforløb særlige muligheder, fordi det fjerner personen fra de vante rammer og drikkemønstre. I rolige omgivelser kan der skabes afstand til hverdagens kaos, så fokus kommer tilbage på helbred, trivsel og personlige ressourcer.

Pårørende spiller ofte en afgørende rolle. De står midt i bekymringer, skuffelser, håb og tvivl. Samtidig kan de have brug for viden om afhængighed og redskaber til at sætte grænser, passe på sig selv og støtte forandring uden at overtage ansvaret. Mange behandlingssteder tilbyder derfor særlige tilbud til pårørende, fx samtaler, kurser eller familiesamtaler.

For mennesker, der står i en vanskelig situation med alkohol, kan det være en lettelse at få kontakt til et erfarent behandlingssted, hvor man møder fagfolk, der kender til både afhængighed, psykisk sårbarhed og de sociale følger af langvarigt misbrug.

Et af de steder, der arbejder helhedsorienteret med alkoholproblemer og andre former for afhængighed, er Behandlingscenter Stien. Her er der fokus på både afrusning, behandling, efterforløb og støtte til pårørende, og centeret lægger vægt på trygge rammer og professionel omsorg.

For mange bliver et sådant forløb et vendepunkt, hvor livet gradvist bevæger sig fra kontroltab, skam og kaos til mere klarhed, stabilitet og livskvalitet.

Hvis der er mistanke om alvorlige alkoholproblemer hos en selv eller en man holder af kan det være et vigtigt første skridt at tage kontakt til en læge, det lokale rusmiddelcenter eller et specialiseret behandlingssted som behandlingscenter-stien.dk for at høre om mulighederne for hjælp.